29 40 65 82

Har dit barn sproglige udfordringer, indlæringsvanskeligheder eller koncentrationsbesvær?

Læse- stavevanskeligheder

Når skoleelever i den tidlige læseindlæring får anvisninger, hvor de instrueres i de forskellige lyde til bogstavsymbolerne, er auditiv perception en grundlæggende læringsforudsætning. 
Eleven, der har problemer med fonologisk opmærksomhed, vil ofte være ude af stand til at genkende eller isolere de enkelte lyde i ord, identificere antallet af lyde i ordet, observere de lydlige ligheder og forskelle mellem ord, som ex ved rimord.

Mere end 70% af elever, som er blevet diagnosticeret som ”ordblinde”, har vanskeligheder med en sikker opfattelse af sproglydenes formanter, forklarer Kjeld Johansen, der har udviklet et unikt auditivt stimulationsprogram til at afhjælpe læse-stavevanskeligheder. Han uddyber sit udsagn nedenfor:

Den mindste, betydningsbærende sprogdel betegnes fonem. Et fonem består af samtidige små lydpakker kaldet formanter. Hvis man bruger en terminologi hentet fra fysik, kan et fornem også forstås som ”et sprogligt molekyle” og en formant ”et sprogligt atom”. Hvis et atom udskiftes med et andet atom, får man et andet molekyle. Det er netop tilfældet her. En formant er karakteriseret ved forskellige frekvenser, volumen (lydstyrke) og tid. Hvis bare et af disse karakteristika ændres, får man en anden formant og dermed et andet fonem. 

Sprogforskere har i årevis været fokuseret på fonemdiskrimination og afvist at beskæftige sig med sansning og perception af formanter, som jo faktisk er det vort auditive system er indrettet på at afkode. Men det virker faktisk at sætte ind over for de sanse-/perceptionsmæssige problemer, som mange elever med læse-stavevanskeligheder har. 

APD (Auditory Processing Disorders) er en ret ny diagnose; men overlapningen til dysleksi (ordblindhed) er meget stor. 

Jeg hjælper børn og unge med sproglige udfordringer, indlæringsvanskeligheder eller koncentrationsbesvær.

I mit tidligere arbejde som PPR-medarbejder mødte jeg børn med massive sprogvanskeligheder, der helt tydeligt påvirkede deres muligheder for udvikling og trivsel. Min nygerrighed drev mig til at søge forklaring på de lærings- og adfærdsmæssige problemer, jeg var vidne til. Jeg blev optaget af APD og behandlingen med JIAS Johansens Individualiserede Auditive Stimulation.

Dorte Bisgaard, Klinik Sprog & APD

  • Uddannet tale-hørepædagog og speciallærer.
  • 12 års erfaring som ansat i det offentlige.
  • Ønsker at hjælpe børn til bedre trivsel.

Når hjernen ikke lytter?

– EN BOG OM HØREFORSTYRRELSEN APD

Når hjernen ikke lytter” giver en teoretisk gennemgang af hørelsen og hjernens processering af lyd samt den viden, der findes om APD’ens karakter.

Bogen indeholder casebeskrivelser, efterfulgt af en praksisdel, der giver forslag til forbedringer af de fysiske rammer i læringsmiljøet, pædagogisk understøttende tiltag, viden om behandlingsmuligheder samt screeningsark, der kan anvendes til at vurdere om et barn har en indikation for APD.

Link til bogbestilling Anmeldelser