29 40 65 82

Har dit barn sproglige udfordringer, indlæringsvanskeligheder eller koncentrationsbesvær?

Lydoverfølsomhed

Lydoverfølsomhed – eller hyperacusis, som det også kaldes – er en forøget følsomhed over for lyde. Lydoverfølsomhed skyldes i de fleste tilfælde en forandring i den måde, hjernen bearbejder lyd. Det er hjernens evne til at filtrere ligegyldig baggrundsstøj fra nyttige informationer, som er påvirket.
Hvis hjernens filterfunktion er nedsat, kan selv almindelige hverdagslyde være svære at udholde, mens kraftige lyde kan føles decideret smertefulde i ørerne eller hovedet. 
Hjernens filterfunktion kan påvirkes af mange faktorer, fx et umodent auditivt nervesystem, hørenedsættelse, tinnitus, stress og angst. Den påvirkes også ofte ved hjernerystelse og piskesmæld. 

I dagligdagen kan det være svært at svært at tolerere almindelige lyde i omgivelserne fx klirren fra bestik og service, radio og tv, samtale i baggrunden, elektroniske/elektriske lyde og lignende. Det kan også være, man er særlig følsom over for nogle helt bestemte lyde som fx, når andre spiser eller drikker. 

Lydoverfølsomhed giver mange gener i en almindelig dagligdag, og koncentrationsevnen påvirkes – af og til i en grad, der gør det svært at modtage undervisning i et klasserum, udføre arbejdsopgaver og/eller deltage i sociale arrangementer. 
 
Ubalancen i høresystemet kan genoprettes med lydterapi.  

Hjernens filterfunktion kan påvirkes af mange faktorer, fx stress, angst, tinnitus og høretab. Den påvirkes også ofte ved hjernerystelse og piskesmæld. 

Jeg hjælper børn og unge med sproglige udfordringer, indlæringsvanskeligheder eller koncentrationsbesvær.

I mit tidligere arbejde som PPR-medarbejder mødte jeg børn med massive sprogvanskeligheder, der helt tydeligt påvirkede deres muligheder for udvikling og trivsel. Min nygerrighed drev mig til at søge forklaring på de lærings- og adfærdsmæssige problemer, jeg var vidne til. Jeg blev optaget af APD og behandlingen med JIAS Johansens Individualiserede Auditive Stimulation.

Dorte Bisgaard, Klinik Sprog & APD

  • Uddannet tale-hørepædagog og speciallærer.
  • 12 års erfaring som ansat i det offentlige.
  • Ønsker at hjælpe børn til bedre trivsel.

Når hjernen ikke lytter?

– EN BOG OM HØREFORSTYRRELSEN APD

Når hjernen ikke lytter” giver en teoretisk gennemgang af hørelsen og hjernens processering af lyd samt den viden, der findes om APD’ens karakter.

Bogen indeholder casebeskrivelser, efterfulgt af en praksisdel, der giver forslag til forbedringer af de fysiske rammer i læringsmiljøet, pædagogisk understøttende tiltag, viden om behandlingsmuligheder samt screeningsark, der kan anvendes til at vurdere om et barn har en indikation for APD.

Link til bogbestilling Anmeldelser