Hvad er APD?
APD (Auditory Processing Disorder – på dansk; auditive processerings-vanskeligheder) er “usynlige” lytteproblemer, der skyldes, at hjernen har svært ved at skelne, tolke og processere de lyde, som den modtager på trods af en såkaldt normal hørelse (dvs. at ørelægen ikke finder høretab ved test). Det er således ikke et spørgsmål om at have nedsat hørelse, men derimod om, at have lyttevanskeligheder på hjerneniveau.
Man hører lydene med øret, men “forbindelsesvejen” fra øret og til den centrale lydidentificering i hjernen forstyrres, så man ikke så let og ubesværet kan danne mening i dét, man hører. Kort sagt – Hjernen forstår ikke, hvad ørene hører.
Uddybende:
Børn og unge med APD formår ikke at skelne lydene, zoome ind på relevant lyd, sortere lyde og skabe mening i det hørte. Hjernens evne til at adskille lydene er mangelfuld, hvilket uvægerligt giver problemer for eleven, der fx i et læringsmiljø ikke kan frasortere baggrundsstøj og koncentrere sig om det væsentlige, ligesom sprogets nuancer er svære at opfatte pga. dårlig auditive skelnefærdigheder. Især kan længere beskeder og situationer, hvor der er flere samtaler i gang på samme tid volde problemer. I børnehaven og skolen kan læringen yderligere forstyrres af baggrundsstøj eller dårlig rumakustik. Barnet siger måske hyppigt ”Hvad?”, eller efterfølger ikke anvisninger med komplekse instruktioner.
Adfærdsproblemer og udfordringer i sociale relationer kan være en del af billedet, idet problemerne med at forstå, efterfølge og udføre beskeder gør det sværere for barnet at være en aktiv, fleksibel og medlevende deltager. Nogle situationer vil være mere problematiske end andre, fx en fælles gennemgang i klassen eller en legesituation, hvor sproget er en vigtig del af deltagelsen.
En del børn med APD har haft/har gentagne øreinfektioner. Familie og professionelle mistænker derfor ofte ørene og nedsat hørelse som årsagen. Hvis en høretest efterfølgende ikke viser nedsat hørelse, er der nu fare for at barnets adfærd tillægges andre årsager, og at APD’en forbliver uafklaret.
APD kan også betyde at barnet får udfordringer i forhold til læse-stave-processen, idet lydene ikke altid kan identificeres og læsekoden dermed ikke knækkes som forventet.
APD-adfærdsmønstre:
• Ringe lyttefærdigheder
• Mangelfuld taleforståelse i ro uden mulighed for mundaflæsning
• Svært ved at følge mundtlige instruktioner
• Dårlig opfattelse af flerleddede beskeder
• Mangelfuld forståelse af hurtig eller utydelig tale
• Vanskeligheder med at høre i baggrundsstøj
• Dårlig retningshørelse
• Opmærksomhedsvanskeligheder
• Forståelsesproblemer
• Koncentrationsbesvær
• Faglige vanskeligheder
APD udredning og behandling
Hos Klinik Sprog og APD kan jeg hjælpe jer med udredning og behandling af APD. Kontakt mig, for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer.
Hvad er ADHD
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan sameksistere med APD. Den variant af ADHD, der også betegnes ADD (opmærksomheds-vanskeligheder uden hyperaktivitet), har mange parallelle ligheder med auditive processeringsvanskeligheder / APD. Ligesom ved APD giver ADD symptomer som vanskeligheder med at lytte, problemer med at holde fokus ved skift af opmærksomhed og emne, manglende koncentration og evne til ikke at lade sig distrahere, problemer med gennemførelse og organisering af opgaver samt nedsat engagement i opgaver, der kræver en indsats og vedholdenhed.
AUTISME / SANSEINTEGRATIONSVANSKELIGHEDER
Ud over de alm. træktypiske kendetegn for autismen ses sanseintegrative vanskeligheder. Studier af de sansemæssige påvirkninger viser, at en mangel på stimulering via de fem sanser kan føre til en autismelignende adfærd, og derfor kan autisme også være et udtryk for en forstyrrelse i informationsbearbejdningen fra omverdenen. De afvigende sensoriske forstyrrelser, der ofte nævnes, anses ikke pt. som afgørende for diagnosen. det omhandler over- og underfølsomhed i forbindelse med lyd-, syns-, lugt-, og smagsoplevelser samt berøring.
Mennesker med autisme kan have svært ved at skelne mellem forgrunds- og baggrundsstimuli og derved adskille relevant fra irrelevant. Baggrunden kan lige så godt opfattes som forgrund. Det kan være svært at filtrere og vælge den information ud, som er værd at ofre opmærksomhed. Den store ucensurerede informationsmængde udgør en betydelig overbelastning, der også kan forekomme overvældende og føre til alle slags forstyrrelser i perceptionsprocessen, som fx forsinket processering, hyper- og hypo-sensitivitet.
Forsinket processering: De lydlige stimuli processeres ikke så hurtigt og præcist, som det forventes, ligesom det muligvis også kan forekomme, at det ene øre processerer en smule langsommere end det andet øre, hvorfor dette øre kan bidrage med et lille ecco.
Hyperhørelse: Høreopfattelsen forstyrres af dét, som normalt ikke er generende eller hørbart. Hørelsen beskrives som at have en lydforstærker på maksimal styrke, hvor alle lyde opleves med samme intensitet. Nogle hører endvidere tonehøjder (frekvenser), som ellers kun opfattes af dyr, fx en bil i det fjerne. En person med overfølsom hørelse dækker ofte ørerne til, når støjen er for smertefuld, eller griber til repeterende støj for at blokere for lydene.
Hypohørelse: Hørelsen får ikke nok stimulation til at aktivere nervesystemet. En person, der fornemmer en understimulering, har en tendens til at opsøge lyde / støj og tiltrækkes fx af menneskemængder, sirener og snurrende elektriske apparater eller fremkalder støjen selv vha. vokalisering eller høj rytmisk støj med fx bankeslag.